Flytbar havebruser i kobber
Und dig selv den fede luksus at kunne tage et udendørs bad, når vejret er til det. Det er ingen sag med denne flytbare, gammeldags havebruser i kobber. Det store brusehoved sørger for et dejligt bad.
Bruseren kan både monteres med og uden spyd i bunden af bruseren. Spyd bruges i jord og græsplæne, og gør bruseren flytbar og nem at gå til.
Der kan monteres en eller to haveslanger på de 2 studser i bunden af bruserøret. Man kan selvfølgelig bare nøjes med én slange, hvis det er det, man har brug for.
Du kan ikke temperaturregulere på bruseren, da der kun er 1 hane, så reguleringen, hvis du både tilslutter varmt og koldt skal således ske eksternt.
Der er også en aftap hane, så man kan fylde vand i vandkanden...
Der medfølger afstivere, der monteres på nederste del af røret.
Denne bruser er den nye, forbedrede model, som indeholder ca. 30-35% mere kobber end den ældre version.
Samling og opsætning af bruseren
Bruseren leveres som samlesæt i æske.
OBS! Brug ikke tænger ved samling af rørene, da kobberrørene kan tage skade. Kobber er et meget blødt materiale, som nemt får buler. Tilgengæld er det vejrresistent og ideelt til VVS brug. Dertil får netop kobber en smuk patina ved brug.
Bruseren er nem at samle på få minutter uden brug af redskaber. Det er dog vigtigt at læse den medfølgende vejledning igennem først. Så går det nemmere. Sørg for at pakningerne sidder ordentligt på gevindene.
Garanti
Vi tilbyder 5 års garanti på bruseren. Vær dog opmærksom på at skader opstået ved forkert brug ikke er dækket. Og vi ser desværre eksempler på dette hvert år.
DERFOR: Gør nu dig selv den tjeneste at tage din bruser ind inden frosten kommer, da du ellers risikerer at rørene revner. Hvis du lader din bruser stå ude og frosten kommer, kan vi næsten garantere dig for at du har revner i den, når foråret kommer. Og det er bare så ærgerligt.
Materiale
Poleret kobber, messing
Størrelse
Fuld højde (excl. spyd til jord) 225cm. Ståhøjde (Fra undersiden af brusehoved og ned): 200cm
Outdoor shower from Excel 2.0 on Vimeo.